Skydive Stauning

Tandemspring

Faldskærmsklubbens historie

Foreningen Brande Faldskærmsklub stiftedes den 23. november 1989. I Brande:) De første stævner blev afholdt på Sommerbjerggård i Gludsted, hvor man lånte en 1700 meter lang mark til startbane og springplads.

Det indlejede fly var Cessna 172 OY-AHY, dengang uden dør og med en meget lille motor. Skulle man i flyets maksimale springhøjde på 2000 meter, så var det en fordel kun at være 2 springere i flyet:)

Flyet var stationeret på flyvepladsen i Ejstrupholm, som klubben også sprang på i mange år, dog var pladsen på daværende tidspunkt kun for springere godkendt til pladstype 2. OY-AHY fik sidenhen monteret faldskærmsdør samt en 180 hk motor, så man kunne komme i fuld højde.

Sideløbende med aktiviteterne på Ejstrupholm startede klubben i 1993 springaktivitet på Vestjyllands Lufthavn i Ringkøbing-Skjern-Tarm Flyveklubs lokaler.

Vestjyllands Lufthavn (EKVJ), i daglig tale kendt som Stauning Lufthavn, er beliggende ved Ringkøbing Fjord.
Stauning Flyveplads indviedes den 11. september 1965Allan Jensen, tidligere lufthavnschef på Stauning Lufthavn.

I 1996 købte faldskærmsklubben det tidligere flycafeteria Check-in på Stauning Lufthavn; huset havde stået ubenyttet i flere år. Klubben renoverede og ombyggede huset til det nuværende klubhus.

Herefter afholdes klubbens springaktivitet på Stauning Lufthavn, idet man her har nogle af de bedste springmæssige forhold i Danmark.

Brande Faldskærmsklub skiftede i 2013 navn til Faldskærmsklubben Skydive Stauning.

Kilde: Klubbens stifter Carsten Larsen, AFIS-operatør på Stauning Lufthavn.

Exit Times

Bladarkiv Exit Times 1993-1998