Skydive Stauning

Reklamefaldskærm

Faldskærmsopvisning og reklamespring

En faldskærmsopvisning er et stort trækplaster og samtidigt noget ud over det sædvanlige til et arrangement og ofte billigere end reklame andre steder.

Faldskærmsopvisninger og reklamespring giver virksomheder eller foreninger mulighed for at lave et flot og opsigtsvækkende reklameindslag, idet vi flyver med reklameflag eller Dannebrog efter vore springere og/eller med reklamer på vore dragter.

Vi kan som noget helt specielt også tilbyde reklame på vores faldskærme med jeres helt eget firmalogo eller tekst.

Hvad med et komplet opvisningsteam i jeres reklamedragter og faldskærme?

Vi lander på et forudbestemt område ved jeres arrangement; mulighederne er talrige.

Har I ideen, har vi ekspertisen; vi sørger for al arbejdet med at indhente alle tilladelser til netop jeres ide.

Kontakt Faldskærmsklubben Skydive Staunings formand Carsten Larsen for en uforpligtende snak og et tilbud.

Klubbens faldskærmsinstruktører

Klubbens instruktører har 29 års erfaring i faldskærmssporten og tilsammen 6000+ spring.

Retningslinierne for faldskærmsspring i Danmark

Findes i Bestemmelser for Civil Luftfart, BL 9-1, Bestemmelser om faldskærmsspring og i Dansk Faldskærms Unions Faldskærms Bestemmelser der indeholder regler, bestemmelser samt vejledninger gældende for DFUs medlemmer og for udenlandske faldskærmsspringere ved faldskærmsspring under DFU i Danmark.